by Børsen
Få to sider af samme sag Skal man være bange for samtaler, der kan vise, at man tager fejl? Og er ét perspektiv tilstrækkeligt? I denne underholdende aktualitetspodcast udfordrer chefredaktør på Børsen Bjarne Corydon og chefredaktør på Information Rune Lykkeberg hinandens synspunkter. Med respekt for hinandens måder at anskue verden på bringer de personlige iagttagelser i spil, når de analyserer og debatterer tidens aktuelle dagsordener. Lyt med, få flere perspektiver – og hvem ved, måske får du udfordret din egen holdning? Lyt med på borsen.dk/podcast eller i din foretrukne podcastapp.
Language
🇩🇰
Publishing Since
5/5/2021
Email Addresses
0 available
Phone Numbers
0 available
April 11, 2025
Chefredaktørerne taler om den tyske regeringsaftale, der landede onsdag eftermiddag. Rune Lykkeberg frygter for den tyske grønne omstilling, og han kalder aftalen for en “grøn katastrofe”. Bjarne Corydon lægger vægt på at det er en aftale, som skal tilgodese en masse interesser, og han frygter at det er så “velbalanceret, at den ikke kommer til at virke”. Udviklingen i handelskrigen og den amerikanske told har bevæget sig med lynets hast, og selvom Trump har erklæret 90 dages pause, så kalder Bjarne Corydon det stadig “vanvittig alvorligt” det der sker i øjeblikket. Rune Lykkeberg kalder økonomien for et “magtinstrument” for Trump, og derfor er det svært at regne ud, hvad han vil bruge det til, når magt er vigtigere end træffe de rigtige økonomiske beslutninger. Chefredaktørerne går nu på påskeferie og podcasten kommer derfor ikke på tirsdag.
April 8, 2025
NB: Allerførst kommer lige et link til den eksklusive T-shirt fra Lykkeberg & Corydons spontant opståede, men dybfølte bevægelse ’Folkebevægelsen Mod Monokausale Forklaringsmodeller’. Indtil videre fås den i begrænset periode, i begrænset oplag, men med ubegrænsede muligheder og i alle størrelser. Og så til podcasten, hvor Bjarne Corydon har været til møde i Washington D.C. i Den Trilaterale Kommision – et møde, der endte med at stå i skyggen af Trumps såkaldte ’Liberation Day’. Og det er netop Trumps nye toldregime og konsekvenserne af det, som Lykkeberg og Corydon forsøger at udarbejde en »analytisk stemningsrapport« af i denne uges program. Og der er rigeligt at tage fat i. Med sin annoncerede straftold har Trump ført kampen over på en bane, hvor EU faktisk har strategisk autonomi og kan slå tilbage, mener Rune Lykkeberg. Det kan skabe et Canada-moment for Europa, som altid længes nostalgisk efter at demonstrere den politiske betydning og handlekraft, det engang havde. Bjarne Corydon er enig, men mener dog, at der er grund til at være forsigtig med at eskalere konflikten ud i ukendt territorium, da EU’s reaktion kan blive afgørende for, hvordan situationen udvikler sig verdenspolitisk og -økonomisk. Som det ser ud nu, er Tyskland og Frankrig enige om at svare igen med told på amerikansk serviceeksport – herunder den digitale eksport. Men man skal nødig havne i en eskalationslogik, der kan ende med at forværre den europæiske sikkerhedssituation og rive den digitale rygrad ud af den Europæiske Union. Hvis du vil høre mere til de to chefredaktører, rykker Lykkeberg & Corydon i øvrigt uden for podcaststudiet og ind på Bremen Teater den 28. april, hvor de vil tale om Trumps første 100 dage i Det Hvide Hus. Du kan købe billetter her.
April 1, 2025
Den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance har besøgt Grønland, og selvom han buldrede mod Danmark, så var hans argumenter forholdsvis rationelle, og derfor bragte han en form for forudsigelighed til spillepladen. Omvendt er det med Donald Trump, mener de to chefredaktører. Rune Lykkeberg tror, at Trump går efter “greatness” - det handler for ham om at udvide det amerikanske territorium, så han kan komme op på Mount Rushmore. Herefter går samtalen over i, hvordan Grønlandskrisen håndteres herhjemme, og hvilken politisk betydning det har. Bjarne Corydon mener, at det er en balancegang, hvor den danske regering på den ene side skal reagere, men på den anden side skal passe på med at provokere Trump så meget, at han gør det til en slags demonstrationssag. Chefredaktørerne vender også det, som Donald Trump kalder “Liberation Day”, der kommer på onsdag, og som har sendt chokbølger gennem de finansielle markeder. Trump offentliggør sine nye toldsatser, som mere populært bliver omtalt som gengældelsestold. Og USA-sporet fortsætter med en tur omkring de amerikanske eliteuniversiteter, der er blevet sat i en eksistentiel krise. Hvis du vil høre mere til de to chefredaktører, rykker Lykkeberg & Corydon uden for podcaststudiet og ind i Bremen Teater den 28. april, hvor de vil tale om Trumps første 100 dage i Det Hvide Hus. Du kan købe billetter her. Vi beklager at der cirka halvvejs kommer lidt baggrundsstøj, der stammer fra vejarbejde.
Børsen
Dagbladet Information
Børsen
Weekendavisen
Altinget.dk
Berlingske
DR
FINANS
Qvortrup Media
Børsen
Berlingske
Altinget
Dagbladet Information
Jyllands-Posten
DR
Pod Engine is not affiliated with, endorsed by, or officially connected with any of the podcasts displayed on this platform. We operate independently as a podcast discovery and analytics service.
All podcast artwork, thumbnails, and content displayed on this page are the property of their respective owners and are protected by applicable copyright laws. This includes, but is not limited to, podcast cover art, episode artwork, show descriptions, episode titles, transcripts, audio snippets, and any other content originating from the podcast creators or their licensors.
We display this content under fair use principles and/or implied license for the purpose of podcast discovery, information, and commentary. We make no claim of ownership over any podcast content, artwork, or related materials shown on this platform. All trademarks, service marks, and trade names are the property of their respective owners.
While we strive to ensure all content usage is properly authorized, if you are a rights holder and believe your content is being used inappropriately or without proper authorization, please contact us immediately at [email protected] for prompt review and appropriate action, which may include content removal or proper attribution.
By accessing and using this platform, you acknowledge and agree to respect all applicable copyright laws and intellectual property rights of content owners. Any unauthorized reproduction, distribution, or commercial use of the content displayed on this platform is strictly prohibited.